Blog

Gamification: Sæt skub i nyhedsbrevstilmeldingerne

Rekruttér, aktivér og engagér dine medlemmer med spil. Du kender det godt. Din kundeklub kører allerede, men du vil gerne have flere medlemmer. Det kan også være, at du allerede har medlemmer, men vil ikke kede dem med standard nyhedsbreve. Gør online spil til en del af din kundeklubstrategi, så sikrer du dig nye medlemmer og underholder de gamle.

Win-Win for både dig og dine medlemmer

Idéen med gamification er, at du kan bruge spil og konkurrencer til at øge både motivation, engagement og loyalitet hos dine kunder. Alle delene er i forvejen hovedingredienserne i at skabe den perfekte kundeklub. Derfor er det ideelt for dig at bruge gamification som en del af din kundeklubstrategi.

Du kan med fordel inddrage online spil, som en del af din e-mail markedsføring, ved at koble dine nyhedsbreve sammen med et spil. Underholdningsværdien i spil kan nemlig fastholde medlemmers opmærksomhed meget længere end almindelig kampagner. Det giver dig helt nye muligheder for at eksponere dine modtagere for reklamebudskaber og branding, mens de spiller, fordi de sjove spil fastholder engagementet.

Desuden kan du bruge spil og konkurrencer som trækplaster for nye tilmeldinger til din kundeklub. Her er spil en utrolig effekt, da de appellerer til alle. Tilbyd en spændende præmie, og vent på, at dine lister med nyhedsbrevsmodtagere vokser.

 

 

 

 

 

 

Sådan bruger du gamification i din markedsføring

Opskriften på e-mail marketing krydret med gamification er enkel og ligetil. Du sender en mail, hvor du inviterer medlemmerne til at spille med, og du inviterer potentielle nye medlemmer til at spille med via dit website eller andre kanaler. Så rammer du nemlig to forskellige grupper på én gang: nuværende medlemmer engageres og potentielle medlemmer aktiveres.

Fra mailen og websitet sender du deltagerne videre til spillet. Her skaber du salg og forøger spillernes kendskab til din virksomhed. Du kan vise sponsorpræmier, varer til særlige priser, videoer og links til dit website. Alle elementer skaber mere trafik på din hjemmeside og derved mere salg. Lær spillerne om din virksomhed gennem quizspørgsmål, der handler om virksomheden, og brug det som en del af jeres brandingstrategi.

Spil-flow

 

 

Boost din kundeklub med en enarmet tyveknægt

Vi har allieret os med Boozt:it, så vi via gamification kan gøre din kundeklub større og endnu mere populær. En række virksomheder har allerede haft stor succes med at bruge spil og konkurrencer i deres markedsføring. Dem kan du læse mere om her.

I samarbejde med Boozt:it tilbyder vi et hav af spilmuligheder som fx: 

Spil-elementer

  • Julekalender
  • Adventskalender
  • Skrabespil
  • Quiz
  • Lykkehjul
  • Puslespil
  • Vendespil
  • Enarmet tyveknægt

Gamification er et enestående værktøj, som tilbyder unikke muligheder i arbejdet med din kundeklub. Så prøv det af, læn dig tilbage, og se dine medlemslister vokse.

Vil du vide, hvordan du kobler gamification sammen med netop din kundeklub, så hiv fat i vores eksperter René Kucza eller Janne Vognstoft.


Janne Vognstoft

Janne arbejder som konsultent og rådgiver hos Loyalitetsbureauet. Hendes store passion er forbrugeradfærd og forbrugerpsykologi. Specielt i en online marketing setting - hvordan og hvilken effekt kommunikative og visuelle virkemidler har på forbrugeradfærden. Desuden er hun meget optaget af sproglige effekter og branding.