Hvorfor arbejde hos os?

Du får lov til at sætte dit præg på din hverdag
Vi hylder hverdagen, hvor der er plads til at være, til at vokse og til at blomstre. Du spiller selv med og præger både dine omgivelser og opgaver. Vores kan-og-vil tilgang til både job og liv betyder, at vi forventer du ta´r ansvar og handler. 

Vi sætter pris på dig
Du bruger meget af din vågne tid sammen med os. Det forpligter. Derfor får du plads til at være og løse tingene som du mener er mest optimalt. Vi kigger dig ikke over skulderen, men forventer omvendt, at du har stoltheden med på arbejde, og leverer det bedste du kan. Vi er vant til at rose og anerkende, og giver konstruktiv kritik – til glæde for alle.

Plads til udvikling
Vi samler på specialister. Vi har brug for, at du er nysgerrig og tilegner dig viden - og at du ikke er bleg for at dele. Det er en stor del af vores succes at vi deler, for sammen er vi stærkest. Du får plads til at søge ny viden, som gør forskellen på middelmådige løsninger, og dem, vi helst vil lave: dem, der gør forskellen. Det er her, det er sjovest.

Ha´ et liv
Vi tror på, at hele mennesker trives bedst og skaber de største resultater, når de samtidig har et aktivt liv og bliver stimuleret uden for arbejdstiden. Det giver overskud, indsigt og skaber frirum for hjernen til at tænke i andre baner. 

Det skal også være sjovt
Vi har fem værdier: 'Challenge Status Quo', Strive for Excellence', 'Play and Win', 'Act Responsibly' og 'Create Wow'. Når du har dem under huden, vil du brænde for det, du laver, for dine kunder, kolleger og i det hele taget opleve at dagen flyver afsted. Værdier gennemsyrer vores hverdag og løfter vores kunder, os som medarbejdere - og styrker løsninger fra omfattende projekter til de små ting i hverdagen.

Fryns og andet godt
Til dagligt nyder du en fin frokostordning, tager del i firmatrabatter til fx Statoil, pensionsordning med sundhedsdækning, små events og sociale arrangementer håndteret af vores 'Sund Virksomhed'-team (fx DHL-stafetten, familieskovtur, spilleaftener), fokus på arbejdsmiljø og ergonomi m.m. 

Som medarbejder får du udvidet din horisont. Du får lov og plads til at lære og blomstre. Dine kolleger lytter og vil gerne blive klogere. De udfordrer dig gerne på din holdning på den gode måde. Der hersker ingen ’det plejer vi ikke’-kultur. Engagementet driver os - lysten til at gøre en forskel.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, og invisterer i at skabe en berigende hverdag. Vi er sammen mange timer hver uge. Derfor er det afgørende, at alle føler sig godt tilpas. Det er genvejen til de bedste løsninger, som vi lever af og som holder os til ilden. Uanset titel og arbejdsområde bliver du en del af et dedikeret og modigt fællesskab, hvor vi passer på hinanden.

Men det hele afhænger af, om du trives under devisen 'frihed under ansvar´ - og om du kan og vil. Det er her, det hele starter…

Send os din ansøgning, hvis du mener vi er et perfekt match. Talenter er der altid brug for.