Vi søger en skarp konsulent

Vil du arbejde koncentreret med dialogmarkedsføring og marketing automation? Vil du være en del af et succesteam, hvor omdrejningspunktet er udvikling af en række spændende kunder, der spænder bredt indenfor e-commerce, detail, mode, medier, rejsebranchen m.fl.?

 

Vi arbejder indgående med fastholdelse af medlemmer/modtagere/kunder, hvor rekruttering, engagering og winback er en naturlig del af kundelivscyklussen. Vi er på jagt efter en erfaren Konsulent med en stærk profil, der kan give vores kunder kvalificeret modspil på loyalitet og dialogmarkedsføring med e-mails som primært omdrejningspunkt.

 

Du motiveres af at være vores kunders sparringspartner indenfor loyalitet, kundeklubber, e-mail-marketing og kunderejser på et højt niveau. Anvendelsen af de sociale medier til rekruttering og engagering af loyale og inaktive kunder har vi allerede godt styr på, men denne ydelse skal styrkes fremadrettet – denne del vil du få mulighed for at få en afgørende indflydelse på med de rette kompetencer.

 

Du må gerne have teknisk indsigt/forståelse, kritisk sans og forstå sammenhængen mellem kundernes forretning, deres (online/e-commerce) setup og behov. Som en del af teamet kan du arbejde selvstændigt, struktureret, prioritere din tid og bevare overblikket - selv i pressede situationer. Det er vigtigt, at du både er igangsætter og afslutter – og har mod på at udføre en bred vifte af opgaver for vores kunder (også operationelt når det kræves). Du får ansvaret for egne kunder fra dag 1 både forretningsmæssigt og salgsmæssigt – i samarbejde med dine kollegaer.

 

Din profil

  • Evner at tænke strategisk og taktisk – på vegne af vores kunder
  • Idérig i udviklingen af nye tiltag, der hjælper vores kunder til få mere engagerede nyhedsbrevsmodtagere og kundeklubmedlemmer
  • Analytisk og kan omsætte data til konkrete løsningsforslag og forbedringsmuligheder – gerne vha. Excel og diagrammer
  • Formår at sikre et langvarigt samarbejde med vores kunder gennem en tæt og fortrolig dialog
  • Gerne konkret erfaring med lead-generering og/eller re-marketing via Facebook og øvrig SoMe
  • Du har gerne minimum 3 års erfaring med kunderådgivning og/eller projektledelse på et bureau – alternativ erfaring fra kundesiden hos en større virksomhed

 

Buzzwords som marketing automation, lead-generering og -funnels, online marketing, Facebook Lead Ads og re-marketing lander solidt i din turban. Er det samme tilfældet med Google Analytics, Raptor, Sleeknote, Lead:famly og værktøjer til tracking af online adfærd, har du endnu bedre kort på hånden.

 

Vi tilbyder dig

Vi vil være de dygtigste – derfor giver vi dig mulighed for videreudvikling gennem arrangementer, seminarer, vidensdeling med ligesindede osv. Er du den rette, vil stillingen give plads til dine ønsker og ambitioner. Du får derudover en lækker frokostordning, fleksibel arbejdstid og løn efter kvalifikationer.

 

Som en del af Arnsbo Media er vi ca. 80 medarbejdere i huset. Vi har et stærkt værdisæt, som styrker vores fællesskab og medvirker til, at vi konstant flytter os fremad.

 

Hverdagen på bureauet vil du opleve som levende, dynamisk og i højt tempo. Dine kolleger er imødekommende og passionerede og professionelle. Omgangstonen er uformel, humøret er højt – og så passer vi på hinanden. Læs mere om Loyalitetsbureauet og kollegaerne på loyalitetsbureauet.dk.

 

Søg stillingen

Ansøgning og CV sendes til job@loyalitetsbureauet.dk - mærket ”Konsulent - jeg er SÅÅÅÅ klar!”
 

Har du spørgsmål, kan du ringe til bureauchef René Kucza på 31 45 36 66 eller sende en mail på rk@loyalitetsbureauet.dk. Ansøgningsfristen er snarest muligt – og vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig! Men vi venter gerne på den rigtige..!

René Kucza

Bureauchef

Tel. 87 300 324 / 31 45 36 66

E-mail

René Kucza

Bureauchef

Tel. 87 300 324 / 31 45 36 66

E-mail