Mediehuse skaber opsving

Skrevet: 25 June 2014 - 14:47

Krisen er vendt og kunderne strømmer til på bureauet i Aarhus nord.

Mediehusene Syddanske Medier/JydskeVestkysten og Fynske Medier skaber travlhed hos Loyalitetsbureauet. Senest har Jyske Medier også skrevet under. Man er godt på vej til at udvikle en stærk niche hvor omdrejningspunktet er rekruttering, fastholdelse og winback af abonnenter.

”Der er mange penge gemt i at optimere sin forretning og holde på kunderne. Dét ved mediehusene, hvorfor de netop nu gør mange anstrengelser for at give kunderne så meget værdi at de ønsker at forlænge deres abonnementer”, forklarer administrerende direktør Nicolaj Ladiges. ”Det er her, vi gør en forskel. Sammen med vores ’legekammerater’ fra Subscrybe og Raptor Services tilbyder vi noget ingen andre kan”, fortsætter han. Subscrybe leverer forretningsudvikling og innovation til abonnementsbaserede virksomheder mens Raptor står for datadrevne anbefalinger og optimering på baggrund af tracking.

Det er ikke mindst rådgivning omkring skræddersyede nyhedsbreve og kommunikation baseret på historik og adfærd, der har fået mediehusene til at pege på trekløveret.

Derudover er det også lykkedes Loyalitetsbureauet at få opgaven om et nyt vin-site til discountkæden Lidl, samt at tiltrække en række kunder som Plantorama 2000 og LampeExperten til at vælge Heyloyalty.com.

”Vi oplever en stor efterspørgsel efter specialistviden omkring kundeloyalitet, abonnementsforretninger og datadreven kommunikation i øjeblikket”, forklarer Nicolaj Ladiges. ”Kombinationen mellem vores egetudviklede loyalitetsværktøj ’Heyloyalty’ med integreret business intelligence og vores specialviden omkring fastholdelse af kunder er en efterspurgt vare – fordi det hele er målbart”, siger han.


Nicolaj Balle Ladiges

Adm. direktør/partner

Tel. 87 300 399

E-mail